Jesper Michael Hansen

Jesper Michael Hansen

 

Jesper Michael Hansen (f. 1979) er folkeskolelærer. Børnebogen 'Den klamme hånd' er hans debut som forfatter.

 

Mette Pørtner Jensen, Fyns Stiftstidende giver bogen 5 stjerner!: “Finurlig børnebog med fynsk dialekt. 'Den klamme hånd' er en uhøjtidelig børnebog med en tør og til tider vanvittig humor, der er befriende politisk ukorrekt. Bogens hovedperson, Tristan, skal sammen med en stor-øl-bøvsende landbetjent finde sin bedste ven Bjarke, der er forsvundet, og samtidig løse et mysterium om en fynsk røverskat. Jagten involverer en storbarmet realitystjerne, en cigarrygende farmor i bikini og aggressive krokodiller i et terrarie i Vissenbjerg. I det hele taget en skæg og sød historie om venskab og umættelig nysgerrighed på en verden, hvor voksnes vanvid bliver fremstillet på en karikeret og kærlig facon. Bogen finder ikke kun sted i det centrale af Fyn, men lader også den fynske provinskultur sive ned ad alle siderne. Den vil helt sikkert være sjov at læse højt, for det er ikke hver dag, man får muligheden for på syngende fynsk at udbryde: “Jamen, nu har jeg da ved den sødeste grød aller!”.”

 

Pipalukbooks: “Denne bog er virkelig ikke kun for børn. Jeg sidder som et ganske voksent menneske og griner hjerteligt af denne bog. Den er så fantastisk i sit sprog, og jeg syntes, det var tydeligt, hvem der talte, og hvor de kom fra. Historien er spændende og velskrevet. I starten følger man to historier, som så fletter sig ind i hinanden mod enden på en rigtig fin måde. Det er det hele værd at læse denne bog, og jeg vil anbefale den til alle børn (og ikke har alt for sarte forældre – der er lidt banderier indeni). Det er virkelig en røverhistorie, der vil noget. Og så er den illustreret med de fineste billeder, som bare gør denne bog endnu sjovere at læse. De er simpelthen så humoristiske og smukke. Den lidt manga-agtige stil gør det bare lige i øjet 😊 Jeg elsker denne fine bog. Der er ikke ord for, hvor flotte billederne er, og hvor velskrevet denne bog er. Læs den 😊” Bedømmelse 4/5

 

Ellen Lund, tidligere dansklærer: “'Den klamme hånd' er en velskrevet og spændende bog, skrevet i et letlæseligt og moderne sprog, som nok vil få smilet frem hos de unge læsere. Bogen er skrevet på en utrolig spændende måde, og vil helt sikkert fange mange børn, som, når de læser bogen, drages ind i en fantasifuld verden fyldt med uhygge, spænding og glæde. En verden, hvor vi følger Bjarkes jagt på røverskatten og Tristans søgen efter Bjarke, som er forsvundet. Som læser er det svært at lægge bogen fra sig, da man hele tiden drages mod slutningen, og bare må vide, hvad der sker på næste side. Bogen har endnu et plus, da den er fyldt med flotte og detaljerede illustrationer, som underbygger historien på en sjov og farverig måde.”

 

Goodreads

Evaluciamusicandliterature