Mikael Bent

Mikael Bent

 

Mikael Bent Hansen (f. 1955) er uddannet videnskabsjournalist fra RUC.

Han har desuden skrevet flere teaterstykker samt har en samling erotiske noveller og en børnebog under planlægning.

 

Han har udgivet novellesamlingen Krinkelkroge. I små, sære historier beskrives menneskesindets mørke krinkelkroge – eller lyse og hyggelige krinkelkroge. Her er også mystiske, sjove, sære hjørner, ingen andre kender, og vi måske knap nok selv forstår?

 

Forfatteren vil gerne lokke dig andre steder hen, end der, hvor du normalt befinder dig. Måske kommer der ting frem i lyset, som du ikke havde tænkt over var i mørket? Menneskesindets skyggefulde krinkelkroge, den gamle haves mystiske krinkelkroge. Byens krinkelkroge.

 

Der kan vækkes en særlig stemning, en sorg, et minde, en længsel i dit sind.