Account manager provisionsløn

ACCOUNT MANAGER




Vi søger en account manager til et par timer om ugen. 

Du skal sælge forlagets bøger til boghandlere, biblioteker, internetbutikker, storcentre mm.

For at kunne gøre det skal du enten ringe til kunden eller opsøge kunden i butikken og komme med et tilbud, de ikke kan sige nej til.

Du sætter altså selv prisen for kunden, du får selvfølgelig adgang til forlagets priser, men fastsætter selv en tilbudspris til kunden. Du skal derfor kunne anvende Excel.

 

Forlaget fakturerer selv kunden, forlaget sender selv bøgerne ud til kunden, med mindre du foretrækker at have bøgerne med til kunden.

 

Du skal selvfølgelig føre en liste, så vi har styr på hvilke kunder du har kontaktet.

 

Krav

  • Du skal have en telefon, så du kan kontakte kunderne
  • Du skal eventuelt have bil, cykel eller kunne anvende offentlig transport, hvis du vil opsøge kunderne ude i butikkerne
  • Du skal kunne anvende OneDrive, Word og Excel
  • Du skal være villig til at lære vores lagerstyring at kende, dette er dog på sigt, da det ikke forventes til at starte med
  • Du skal kunne samarbejde med forlaget, dets ansatte og forfattere
  • Du skal have egen computer samt adgang til internettet
  • Du skal kunne tale flydende dansk, men det er også en fordel, hvis du kan forstå og tale engelsk
  • Du skal arbejde efter forlagets fastlagte ugentlige salgsmål 
  • Du skal kontakte kunder i hele Danmark og ikke kun lige i nærheden af hvor du selv bor, men du kan få indlydelse på, hvilke områder du kontakter


Du skal i din ansøgning til forlaget fremvise et forslag til, hvordan du vil løse opgaven så detaljeret som muligt. Ligeledes bør du i din ansøgning også fortælle, hvorfor du bør vælges fremfor de andre ansøgere. 


Løn

Du lønnes som provisionslønnet. Da du selv fastsætter salgsprisen ydes også en bonus, hvis du fremviser gode salgsresultater. 


Prøveperiode

Den første måned er en prøveperiode, hvor du får muligheden for at vise, hvad du kan. 


Geografi

Dit salgsområde er hele Danmark.

Timer pr. uge: Intet fast timeantal. 


Arbejdsdage

Dine arbejdsdage ligger på mandage og / eller tirsdage. 


Arbejdssted

Du arbejder hjemmefra, men vi er I kontakt via Teams eller lignende på dine arbejdsdage. 


Ansøgningsfrist

15.november 2021. 

Send ansøgning og cv til Britta Steen. 


Antal ledige stillinger: 1