Forfattere: Tina Nissen og Stine H. Tarp
Den Lilla Rose handler om 19-årige Lærke, som er ved at uddanne sig til sygeplejerske. Hun bliver en dag inviteret hjem til fru Rosendal og hendes søstre, fru Vinterdal og fru Mørkdal. De er forviste troldkvinder fra landet Kriga. Deres eneste chance for at vende tilbage er, hvis de kan få fat i Den Lilla Rose og lave en ungdomseliksir. Så Lærke bliver sendt på sin livs mission i jagten på Den Lilla Rose. Heldigvis får Lærke følgeskab af et par gode hjælpere: Hugtand, en lille halfling, Bings og Holg, to kongelige væbnere, som har skikkelser af grise og Vivi, en skønjomfru. Sammen skal de løse den ikke helt ufarlige opgave at skaffe rosen fra Sølvdragen, men først skal en masse forhindringer overleves, overvindes og overkommes.
Tina Nissen (f. 1977) er uddannet SOSU-hjælper i 1998 og SOSU-assistent 2001. Hun har arbejdet indenfor faget, også som voksenunderviser, frem til 2016. Tina debuterede som forfatter i 2020.
Stine H. Tarp (f. 1978) er uddannet kandidat i retorik ved Aarhus Universitet. Hun har arbejdet med online marketing, tekstforfatning og har indgående kendskab til forlagsbranchen som freelancer og via akademisk praktik. Stine debuterede som forfatter i 2020.
Tina Nissen og Stine H. Tarps debut fantasyroman Den Lilla Rose udkom på Snepryd i 2020.
CVR-nr: 30966694