Børn og unges digitale dannelse som kollektivt ansvar
Publiceret 25.oktober 2022
Med fremkomsten af internettet er der blevet skabt en digital offentlig sfære, hvor vi på nye og anderledes måder kan interagere med hinanden. Socialitet online forekommer, når vi f.eks. ’liker’ billeder, abonnerer på kanaler eller kommenterer opslag på platforme som eksempelvis Snapchat, Tiktok eller Reddit. Den digital teknologiske udvikling har gjort det nemmere at skabe og vedligeholde sociale relationer uafhængigt af tid og rum: Vi kan dele med venner og bekendte, hvad vi har spist til aftensmad, hvor vi har været på ferie, eller vi kan sende noter til studiekammerater. Mange af vores hverdagsaktiviteter foregår i dag online, og meget bliver besværliggjort, hvis vi ikke lærer de digitale spilleregler at kende. Med årene bliver børn yngre og yngre, når de får deres digitale debut, hvilket der er en række udfordringer knyttet til. Bl.a. er mobning og krænkelser på sociale medier et stigende problem i Danmark blandt børn og unge. Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser bl.a., at 12% af de 13-årige piger er blevet mobbet på internettet inden for de sidste par måneder, imens det gælder for 8% af de 13-årige drenge (Rasmussen et al., 2019, s. 80-81). Oplever man som barn eller ung at blive mobbet eller krænket digitalt, findes der er en vifte af digitale indsatser til at bekæmpe disse. Bl.a. tilbyder Red Barnet den fortrolige rådgivning SletDet, som man omkostningsfrit kan kontakte, hvis man selv har været udsat for noget ubehageligt, eller hvis man har været vidne til, at andre har været udsat for noget ubehageligt. Til at hjælpe sidder der en række professionelle klar, som svarer på spørgsmål, og man kan finde videoer, der behandler mobning- eller krænkelsesrelaterede situationer (Red Barnet, 2022).
I dag er mobning og krænkelser ikke udelukkende begrænset til skolegården eller klasseværelset, hvor henholdsvis offer og mobber(e) eller krænker(e) står ansigt til ansigt. Det foregår derimod også hjemme bag computer- eller smartphone-skærmen, hvor afsenderen af indhold kan vælge at være anonym. Kropssproget kan mangle, når vi interagerer med hinanden, og billeder og videoer kan nemt deles. Sidstnævnte fik fatale konsekvenser for den dengang 15-årige Sofie, som blev hovedperson i den såkaldte Umbrella-sag. Intime optagelser af Sofie og en ven blev delt af over 5000 unge på Messenger i 2015, hvor over 1000 unge senere endte med at blive dømt for børneporno, og har fået en plet på deres børneattester (Ritzau, 2020). I diskussionen om digitale krænkelser af børn og unge er der tre paragraffer i straffeloven, som er centrale at kende til: § 232, § 235 og § 264 d. § 232 omhandler blufærdighedskrænkelse, § 235 omhandler pædofili, og § 264 d omhandler videregivelse af private oplysninger (Retsinformation, 2020). Hvis vi bevæger os væk fra de juridiske rettigheder, hvordan kan digital mobning og digitale krænkelser så forbygges på et kulturelt niveau?
Når digital mobning og digitale krænkelser skal forebygges, er det relevant at trække tråde til begrebet om digital dannelse. I den offentlige debat er digital dannelse et omdiskuteret begreb, som er svært at definere entydigt. Ifølge de britiske medieforskere Peter Lunt & Sonia Livingstone (2012) dækker digital dannelse over borgerens evne til at betjene teknologier samt at afkode indhold og infrastrukturer med henblik på at deltage i et accelererende digitalt samfund (Ofcom, 2004b, s. 4; Lunt & Livingstone, s. 122). Overført til børn og unge i en digital tidsalder er det idealet, at de dels skal lære at forholde sig kritisk over for eksemplvis videoindhold på YouTube, og dels skal lære at opføre sig hensigtsmæssigt, når de f.eks. deler billeder eller videoer af andre på Snapchat. I sin nye bog 10 tanker om digital dannelse (2022) peger Stine Liv Johansen på, at det er nødvendigt, at ”[…] et fænomen som ’digital’ mobning ikke adskilles fra og forstås som væsensforskellig fra mobning og fra sociale relationer som sådan” (Johansen, s. 83). Distinktionen mellem online og offline giver derfor ikke mening, for dannelse er dannelse. Det er ikke nok at have fokus på den gode tone, når komplekse fænomener som f.eks. digital mobning skal afhjælpes. Og ej heller er det nok, at efterskoler blot forbyder mobiltelefoner de første 14 dage af elevernes ophold. I stedet bør regler følges op af undervisning om digitale teknologiers betydning i elevernes liv, hvor eleverne således får mulighed for at deltage i samtalen om, hvordan mediernes virkemåder spiller en rolle i vores daglige sociale relationer (Johansen, s. 113).
Samtalen kan bl.a. indebære, at lærere eller eksperter udefra taler med de unge om, at det er ulovligt at dele krænkende billeder eller videoer af andre. Viden om juridiske rettigheder er også en del af børn og unges digitale dannelse. De har brug for, at voksne viser interesse for deres daglige medieliv som led i hverdagssamtalen, fra de er helt små. Når digitale hverdagspraksisser bliver gjort til noget, som kan beskrives, lægger det op til refleksion over og dialog om dem, hvad enten det er i hjemmet, på efterskolen eller i børnehaven. Som forælder kan man spørge sit barn om, hvordan eksempelvis Snapchat fungerer. Ligeledes kan man nysgerrigt spørge ind til, hvordan ens barn leger, flirter og skændes i forskellige rum, som måske er anderledes end dem, man selv erfarede i sin egen barndom og ungdom. Med andre ord er det vigtigt, at man skaber et trygt rum, hvor børn eller unge kan dele, hvis de f.eks. har oplevet digital mobning eller digitale krænkelser uden at blive mødt med fordømmelse. Medierne former vores handlinger, hvorfor alfa og omega er, at vi omfavner dem snarere end at undgå dem. I maj 2022 offentliggjorde regeringen den længe ventede digitaliseringsstrategi med titlen Danmarks digitaliseringsstrategi – sammen om den digitale udvikling (2022) for perioden 2022-2026, i hvilken de fremlægger en ny digital retning for Danmark via 61 initiativer. Regeringen er klare i deres melding: ” Indsatsen for den digitale dannelse hos børn og unge styrkes, så de er klædt på til at færdes trygt og sikkert på nettet” (Regeringen, s. 19). Dog kommer regeringen ikke med konkrete bud på, hvordan teknologiforståelse kan implementeres i undervisningen i bl.a. de danske folkeskoler. Samlet set bliver den digitale dannelse af børn og unge altså et kollektivt ansvar, som implicerer: 1) børn og unge, 2) institutionerne og 3) forældrene. Et kollektivt ansvar, hvor kernen er refleksion og dialog.
Bibliografi
Barnet, R. (Sidst besøgt den 31. september 2022). Digital mobning. Hentet fra Red Barnet: https://redbarnet.dk/vores-arbejde/mobning/digital-mobning/
Johansen, S. L. (2022). Femte tanke: Når dannelsen bliver digital; Sjette tanke: Børn og unges hverdag med digitale medier; Syvende tanke: Hverdagens digitale vaner. I S. L. Johansen, 10 tanker om digital dannelse (s. 73-116). Frederikshavn: Dafolo.
Lunt, P., & Livingstone, S. (2012). Media Literacy. I P. Lunt, & S. Livingstone, Media Regulation. Governance and the Interests of Citizens and Costumers (s. 117-142). London: Sage.
Rasmussen, M., Kierkegaard, L., Rosenwein, S. V., Holstein, B. E., Damsgaard, M. T., & Due, P. (2019). Skolebørnsundersøgelsen 2018 Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark. Hentet fra HEALTH BEHAVIOUR IN SCHOOL-AGED CHILDREN: Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-451-6
Regeringen. (2022). Danmarks digitaliseringsstrategi - sammen om den digitale udvikling.
Retsinformation. (20. november 2020). Bekendtgørelse af straffeloven. Hentet fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1650
Ritzau. (14. december 2020). Børneporno i Umbrella-sagen er delt igen trods mange domme. Hentet fra Berlingske: https://www.berlingske.dk/samfund/boerneporno-i-umbrella-sagen-er-delt-igen-trods-mange-domme
CVR-nr: 30966694
