Publiceret 3.februar 2020
Britta Marie Steen fra Forlaget Snepryd er en ganske særlig redaktør. Hun har arbejdet i sundhedsvæsnet med nære relationer, mennesker i krise, ældre, syge og handicappede siden hun var 18 år. Desuden har hun en naturvidenskabelig kandidatuddannelse. Det har formet hende og gjort hende til en rummelig og empatisk redaktør med fingeren på pulsen, både når det gælder mennesker og bøger.
Men hvordan fik hun ideen at blive forlagsredaktør? Faktisk startede det hele med den fagbog til studerende og undervisere, hun selv ville skrive.Forlagsredaktøren forklarer:
Jeg skulle udgive en bog på et forlag. Forlagskontrakten var underskrevet. Men da var det, jeg fik idéen om at starte et forlag selv. Jeg tænkte: det kan jeg da gøre selv. Der er da ikke nogen grund til at udgive bogen på et forlag; jeg kan da selv starte et forlag og udgive bogen. Det ville give mig frihed til selv at forme bogens indhold på min helt egen måde. Desuden stod jeg ved en skillevej i mit liv, hvor jeg var nødt til at beslutte mig for, hvilken karrierevej jeg ville vælge. Efter at have arbejdet i sundhedsvæsenet i mange år, var det tydeligt, at det ikke var noget, jeg kunne holde til resten af mit arbejdsliv. Derfor måtte jeg finde på noget andet.
Forlaget Snepryd har eksisteret siden 2015, og siden dag ét har Britta Marie Steen brændt for at få læserne til at læse andet end det de kender fra supermarkederne eller den lokale boghandel.
Der er så meget god litteratur og ikke alt sammen er lige godt anmeldt. Udfordringen kan være at få folk til at læse noget andet end det, de plejer. I Danmark synes jeg helt konkret, at udfordringen også kan være, at man skal være afhængig af en lektørs subjektive vurdering af bøgerne, hvis bøgerne skal have en chance for at komme på biblioteket. Jeg tror, at der er rigtig mange gode bøger, der bliver overset i Danmark, fordi de ikke får en god lektørudtalelse.
I opstartsfasen bestod forlaget blot af Britta Marie Steen, en salgs – og marketingmedarbejder og en redaktør, og der blev kun udgivet bøger. Desuden samarbejdede forlaget med fx. grafikere, illustratorer og korrekturlæsere. Senere kom e‑bøgerne og nu undersøger forlaget mulighederne for at udgive lydbøger.
Forlaget har en del ansatte nu, som alle har hver deres bogprojekt, de arbejder på. Desuden har forlaget stort set altid en praktikant tilknyttet virksomheden.
Da jeg startede forlaget, udarbejdede jeg en udgivelsesprofil. Det er denne, der bestemmer, hvilke bøger, der skal udgives. Jeg ser efter, om bogen er velskrevet, om der er mange synlige fejl, om bogen hænger sammen, og om bogen er interessant. Indholdet bør sætte spørgsmålstegn ved den normale opfattelse af livet. Ord og sætninger bør passe til bogens målgruppe. Der skal være salgspotentiale i bogen. Indholdet må gerne være samfundskritisk, underholdende og berige og udvikle det danske sprog. Man skal lære noget nyt eller se tingene fra et nyt perspektiv. Bogen må meget gerne overraske læseren. Det er ikke kun manuskriptets indhold, jeg kigger på. Hvis jeg fornemmer, at vi ikke kan samarbejde med forfatter, så antages manuskriptet ikke, uanset hvor godt det end måtte være.
Britta Marie Steen tilbyder til gengæld et nært samarbejde og stor medindflydelse i hele bogprocessen fra redigering til salg og marketing. Det er en meget grundig proces, som forfatteren sluses ind i.
Vi starter med at skrive lidt frem og tilbage i forhold til forventninger, vi aftaler et forlagsmøde, hvor kontrakten enten gennemgås eller skrives under. Derefter sammensætter vi et team, hvis dette da ikke allerede er gjort. Det team består typisk af en redaktør, nogle korrekturlæsere, en grafikeransvarlig, marketingansvarlig og en projektleder.
Til at starte med laves en eller flere betalæsninger, derefter udarbejder redaktøren et udkast til første redigeringsrunde. Vi arbejder altid via computer og udkast sendes via mail eller deles online mellem forlag og forfatter. Ofte mødes redaktøren en eller flere gange med forfatteren, andre gange arbejder de kun online med manuskriptet — det aftaler de indbyrdes. Det er aldrig nok med kun én redigeringsrunde. Vi redigerer ad flere omgange, indtil manuskriptet er godt. Når redaktør og forfatter er færdige med manuskriptet, sendes det til godkendelse hos projektlederen. Hvis manuskriptet godkendes, sendes det videre til korrekturlæserne. Her skal forfatter og redaktør igen være med enten via en eller flere korrekturrunder, hvor vi sikrer os, at korrekturen kan godkendes af både forfatter og redaktør. Når indholdet er godkendt, sendes det til grafikeren i forlaget, her opsættes det. Forfatter og redaktør skal godkende opsætning, skrifttype, omslag mm. Derefter plejer vi at sende det til kontrol i trykkeriet, og vi bestiller en prøvebog. Prøvebogen skal også godkendes af redaktør og forfatter, inden vi udgiver bogen. Allerede fra starten laver projektlederen eller redaktøren et udkast til en marketingplan og deadlines.
På forlagets hjemmeside kan man læse sig til, at der udgives ærlig litteratur. Med det mener Britta Marie Steen, at hun skal kunne mærke, at forfatteren ikke bare skriver for at skrive men også skriver, fordi forfatteren ikke kan lade være med at skrive. Det skal være sådan, at forfatteren har noget at fortælle, og det kan man mærke, når man læser manuskriptet. Så ærlig litteratur er litteratur, hvor der rent faktisk er tale om litteratur og ikke bare endnu en bog til samlingen af forfatterskabet. Det er en bog, hvor forfatter giver læseren noget ægte fra sig selv til læseren. En gave kan man vel sige. Man får noget forærende ved at læse bogen.
For tiden modtager forlaget en del manuskripter, der omhandler sygdom eller psykisk sygdom. Britta Marie Steen tror, at det afspejler vores samfund: dét med at vi skal være overfladiske, smukke og ‘like’ hinanden på de sociale medier. Der sidder en masse mennesker, der har behov for at krænge deres indre ud. Man taler måske ikke sammen så meget mere om det, der virkelig foregår inde i en.
Den primære læsning er indsendte manuskripter. Det kan måske heller ikke undre nogen, at der ikke er tid til at lystlæse egne favoritter. Nogle af de bøger, der alligevel finder frem til redaktørens personlige læsebrille, er fx. Snebarnet af Eowyn Ivey, Kniv og gaffel af Aksel Selmer eller Darling River af Sara Stridsberg. På trods af det synes Britta Marie Steen ikke, at der er så meget negativt ved at være en travl forlagsredaktør. Hun håber, at hendes børn kan se, hvor meget godt det indebærer, når man brænder for det job, man har. Mine børn ser mig tit sidde og arbejde. “Laver du bogarbejde?” spørger de. De følger med. De er også med til nogle af forfatternes bogreceptioner. Min datter var fx. med til bogreceptionen på Elvas magiske skattekiste. Min søn og datter var begge to med til at øve alle øvelserne igennem, da vi redigerede bogen. Det samme til bogen Perker4Life. Her var alle mine tre børn med. Det var en fin oplevelse med både musik og oplæsning.
Jeg har nok svært ved at sige så meget negativt om konsekvenserne. Måske skulle det være mit helbred. Jeg tror, at jeg arbejder for mange timer i døgnet. Jeg er ikke altid er god til at huske mig selv. Jeg glemmer at dyrke motion, at spise sundt, at sove tilstrækkeligt og slappe af. Så man kan vel egentlig godt sige, der er en bagside af medaljen. Jeg ser heller ikke min vennekreds så meget mere, mit liv er blevet forlaget, udgivelserne, historierne og forfatterne.
Britta Marie Steen har mange gode råd til forfattere, men de skal for alt i verden først og fremmest være vågne, når de vælger det forlag, der skal udgive deres bog. Der er mange forlag i Danmark, vælg ikke kun de forlag, der dukker op øverst i Google-søgningen. Undersøg, hvilke forlag der passer til din bog og til dig som forfatter og person. Hvis du ikke har udgivet en bog før, så kan det være godt blot at tage imod udgivelse, der hvor du kan få udgivet din bog, for at komme i gang. Når du har udgivet en bog, så ved du, hvad det vil sige, hvor meget arbejde der ligger i at udgive en bog. Så kan du også begynde at stille krav til forlaget og forlagskontrakten. Underskriv ikke en forlagskontrakt, hvor du ikke kan stå inde for indholdet. Det er, uanset om du er debutant eller har erfaring. Som kommende forfatter bør du vide, at du altså ikke bliver millionær af at udgive en bog. Du skriver, fordi du kan lide at formidle, ikke for at tjene penge.
Kommende forfattere hos os bliver en del af forlaget og forventes at deltage aktivt i alle dele af bogens udformning. Så sender du en bog ind til et forlag, så er det dér, det hårde arbejde begynder. Du vil blive konfronteret med indholdet af dit manuskript. Det kan røre nogle følelser i dig, gøre dig ked af det eller ligefrem få dig til at føle storhed og stolthed.
Når du sender dit manuskript ind til et forlag, så husk at sende et følgebrev med. Send altid hele dit manuskript ind til forlaget. Vær klar til at forhandle med forlaget, hvis der lægges op til dette i forhold til din kontrakt. Vær også klar til det modsatte: at godkende en forlagskontrakt på dens vilkår eller opgive samarbejdet, hvis du ikke kan forene dig med kontrakten.
Opgiv aldrig nogensinde. Hvis du vil udgive din bog, og ingen forlag vil udgive den, så udgiv den selv.
CVR-nr: 30966694
