Publiceret 04.oktober 2021
Foto: Mads Sabroe
Mor, datter, hustru, læge og nu også forfatter er alle titler, Pernille Darling Rasmussen, kan pryde sig med. I 2006 bliver Pernille uddannet læge, og i 2009 går hun i gang med at specialisere sig i børne- og ungdomspsykiatrien. I 2014 tager hun orlov for at skrive en Ph.d.-afhandling, og i 2020 bliver Pernille færdig med sin speciallægeuddannelse og sin stilling som Post Doc. Men som om det ikke er nok, er hun også nyudklækket forfatter. I dagligdagens travle tumult har Pernille altså formået at skrive sine to debutromaner ’Om 100 dage er det hele bedre’ og ’Brudstykker af et livsstykke’. Udover sin karriere har Pernille sin ægtemand, Michael, og deres tre fælles børn. Det er fjorten år siden, Pernille er højgravid med deres første barn, Villads, og tre uger før sønnens ankomst, bliver hun gift med Michael på rådhuset. Efterfølgende har ægteparret fået to døtre, Frida Maj og Vigga. Pernille har skabt sin egen lille familie. Men med sig videre i livet har hun desværre hverken sin mor eller sin lillebror. Pernille og hendes lillebror er blot teenagere, da hendes lillebror dør. Senere hen i livet, da Pernille er en voksen kvinde, dør også hendes mor. Begge tab skaber en sorg og et savn, som Pernille, igennem sine to nyudgivne bøger, sætter ord på.
”Det er på vilde buske, verdens sjældne blomster gror”. Smukt citeret af Tove Ditlevsen starter Pernilles ene roman ’Brudstykker af et livsstykke’. Som læser bliver vi i starten af denne bog taget med tilbage til Pernilles forældres barndom. Forældrene, Gert og Merete, mødes og falder pladask for hinanden i deres ungdomsår. Udover den spirende romance følger vi hver deres opvækst med hårde vilkår. I deres liv sammen mister Gert og Merete deres første barn, Frank, ved fødslen i 1972. Så da Merete bliver gravid igen i 1976, er det ikke med udelt glæde. Merete frygter, at hun endnu engang skal miste sit barn under fødslen. Fødslen forløber hårdere end forventet, men vigtigst af alt er barnet i live. De nybagte forældre forelsker sig i den lille pige ved første øjekast, og de giver hende navnet Pernille. I løbet af den selvbiografiske bog, ’Brudstykker af et livsstykke’, læser vi om alt fra leverpostejmadder og småskænderier, til tabet af højtelskede personer og sorgprocessen det ryster af sig. Hvorimod Pernilles anden roman er skrevet med afsæt i hendes egen personlige erfaringer efter tabet af sin mor og de første 100 dage efterfølgende. Denne bog er i form af en sorg-dagbog og har titlen ’Om 100 dage er det hele bedre’. Som afslutning i sin sorg-dagbog skriver Pernille selv, at begge hendes bøger er udgivet og skrevet med forskellige forudsætninger. Sorg-dagbogen er skrevet for at dele tankerne bag sin sorg og med en forhåbning om at trøste andre, der kan genkende sig selv i situationen. Sorg- dagbogen belyser dog også, hvordan en sorgproces kan se ud: Hvornår føler man glæde igen? Hvornår er det okay at leve livet videre igen? Og hvornår begynder man at smile oprigtigt igen? Al dette har Pernille erfaret, dokumenteret, skrevet og tegnet i sin sorg-dagbog. På den anden side har vi romanen ’Brudstykker af et livsstykke’, som Pernille har skrevet for at fortælle sin families historie og for at sætte ord på oversete og misforståede familiedynamikker.
Forskellige familiedynamikker varierer fra familie til familie. Pernille mener selv, at hendes barndom bestod af en positiv tilgang og dynamik, selvom familielivet ikke altid var en dans på røde roser i hendes barndomshjem. Et særligt problem, Pernille fokuserer på i sin ene roman, er, hvordan livet var med en forælder, der lidt for ofte kiggede for dybt i glasset. Romanen er derfor skrevet for at imødekomme en åben dialog omkring problematikker i de små hjem rundt om i landet.
Pernille skriver i ’Brudstykker af et livstykke’, at hendes mor, Merete, endnu engang bliver gravid i 1979. Denne gang med en søn igen. Den lille dreng bliver døbt Henrik. Pernille og Henrik vokser op i en kernefamilie; mor, far, børn og hus. Hvad omverdenen dog ikke ser, er, at Merete kæmper en indre kamp med selvbebrejdelser og mangel på selvkærlighed. Hun mestrer aldrig kunsten at elske sig selv, som andre elskede hende. Dette resulterer i, at Merete drikker lidt for meget i perioder for at dulme sin ubearbejdede fortid og samvittighedsnag. Pernille udtaler også selv: ”Selvfølgelig kan det have enorme konsekvenser for børn, hvis mor eller far drikker for meget. Men jeg savner alligevel en lidt mere nuanceret beskrivelse, der også omfatter, hvorfor nogle mennesker når derud, og at ikke alle familier, hvor der foregår noget svært, kan kategoriseres som dysfunktionelle.” Udadtil ligner Pernilles familie en kernefamilie, men hvad betyder ordet ’kernefamilie’? Eller rettere sagt; hvad er grundlaget og kernen for en kernefamilie? For i Pernilles barndomshjem bor en velfungerende og kærlighedsrig familie på fire. Selvom deres mor til tider drikker for meget, så er det ikke dét, Pernilles barndomstanker kredser omkring: ”Min mors liv har været præget af store tab, siden hun var ganske ung. Det fik hun aldrig rigtig bearbejdet. Det var jeg ked af, da hun døde, og det tror jeg var min hovedmotivation til at skrive bogen. Jeg havde nok også brug for at få sagt højt - eller skrevet - at jeg føler, at jeg har haft en utrolig nærværende og kærlig mor, der gav mig alt, jeg havde brug for. Også selvom hun i perioder drak for meget”. Pernille beskriver altså selv, at hun har haft nogle gode, varme og givende forældre i sin barndom på trods af kurrer på tråden. Pernilles far, Gert, lever dog stadig den dag i dag, og ligesom dengang har han og Pernille et helt særligt bånd, hvilket også har hjulpet Pernille igennem sin sorgproces.
Den lille familie på fire er altså fyldt med kærlighed og kaos, som de fleste andre danske familier. Hvad denne familie dog ikke kan forudse, er, at i 1998, da Henrik er blot 17 år gammel, stopper hans unge hjerte med at slå. Pernilles lillebror, Gert og Meretes søn er med ét blevet taget fra dem. Familien skal nu lære at leve i en tilværelse uden ham. De går fra at være fire til tre, og hvordan gør man det? Hvordan lærer man at leve med smerten, sorgen og savnet? Og hvordan lever man videre uden at blive ædt op af samvittighedsnag? Og hvordan er man en familie, når man mangler et led i familien? Dette må Pernille og hendes forældre stå sammen om og lære. De kommer da også ud på den anden side af sorgen, men Pernille må dog også erfare, at tabet af hendes lillebror ikke er den eneste gang, hun mister en betydningsfuld person. Som voksen kvinde skal Pernille igen igennem en sorgtilstand, da hun mister sin mor. Pernille og hendes far, Gert, står nu tilbage. De har et ligeså nært og stærkt bånd, som de altid har haft.
Alle mennesker har oplevet, eller kommer til at opleve, sorg og savn på den ene eller den anden måde, og derfor forbliver emnerne i disse bøger enormt relevante og relaterende. Uanset om du har mistet din mor, bror eller en helt tredje betydningsfuld person, så kan du finde både råd og trøst i bøgerne. Hvis du ikke bare tager ord for gode varer, så vent til du selv når til slutningen af Pernilles bøger. Der kommer forløsning. Der kommer lys.
CVR-nr: 30966694
