Gülten Eminovski – Nytænkning af trivsel hos børn
Publiceret 19.november 2021
Jeg får Gülten i telefonen og møder straks en snakkesalig humørbombe, som er parat til at fortælle mig og hendes spændende projekt. Det giver hurtigt mening, at hun er med til at skabe trivsel, for kort inde i vores samtale smiler jeg allerede over hele femøren.
Gülten er 46 år gammel og bor i Albertslund med sine to børn. Hendes forældre kom til Danmark fra Nordmakedonien i 1973 for at tjene penge og skabe karriere, faktisk med henblik på at rejse tilbage. Familien blev i Danmark, som blev Gültens hjemland, og her voksede hun op i et stort familiekollektiv på ti mennesker i en fireværelses lejlighed. Familiekollektivet var et sted præget af kærlighed og omsorg – forældrene ønskede en god fremtid for Gülten. Dog var det ikke helt til at undgå kulturelle forskelle i Gültens skolegang, hvorfor hun allerede i en tidlig alder tog stilling til psykologiske spørgsmål hos sig selv. Da Gülten ikke var godt rustet til at tage sig af disse psykologiske overvejelser, udviklede der sig en vanskelig selvtillid i løbet af gymnasietiden, der gik ud over hendes faglige præstationer.
Selvtilliden styrkedes under hendes uddannelsesforløb. Hun blev optaget på et pædagogstudie, hvor hun fandt stor interesse i faget. Herfra begyndte hun at udvikle sine skriftlige og faglige kompetencer, og fik en god eksamen.
Da hun snart efter arbejdede på en folkeskole, var hun ikke helt færdig med uddannelsesforløbene. Hun valgte at videreuddanne sig i psykoterapi, som blev det rigtige springbræt for projektet StopMobs udformning.
Under uddannelsen til psykoterapeut havde hun en snak med sin underviser. Gülten fortæller: ”En underviser sagde til mig: ”Forestil dig, du svømmer i havet. Lige nu er du så langt, du stadig kan nå at svømme tilbage. Men hvis du fortsætter, enten drukner du eller når ud på den anden side.” Jeg fattede ikke et ord af, hvad han mente, så jeg tænkte ”Ja ja, jeg fortsætter da bare,” men efter to år forstod jeg, hvad han mente. Ved at læse psykoterapi arbejder man med sig selv, sine tanker og sine følelser. Man lærer bevidsthed omkring ting i kroppen, man ikke forstår. Det var fjernt fra min baggrund.”
Det gik op for Gülten, at de ting hun lærte på uddannelsen havde en stor positiv indflydelse på hendes evne til god indflydelse på sine tankemønstre. Hvis hun kunne lære det fra undervisernes høje niveau, måtte hun kunne formidle det til børn, så de kunne lære de samme ting tidligt i livet. Hun var først i voksenalderen ved at lære at identificere negative tankemønstre om sig selv, og ville hjælpe børn til at lære det fra indskolingen. Hun begyndte at få øjnene op for alle de gange, hun, helt naturligt, som barn havde følt sig usikker i situationer.
Herfra begyndte udviklingen af metoderne. Hun begyndte at visualisere og skabe billeder, når hun talte med børn. Hendes idé udsprang af en tanke om, at trivsel ikke er et fag med facit, men at man gennem tilrettelagte metoder kunne være med til at påvirke børns tankemønstre i positiv retning gennem vaner og gentagelser. Med denne trivselsforståelse kunne børn få adgang til et liv med mere glæde. Bogen er altså skabt med den bagtanke, at man gennem metodisk trivselsarbejde kan udvikle og bevidstgøre positive individer gennem leg og dynamisk indlæring.
Gennem Gültens arbejde med StopMob er hun endt i mange sjove situationer. Hun fortæller leende i telefonen om en situation, hvor to børn var blevet uvenner og en vikar ikke havde kunne kontrollere situationen. Vikaren, som ikke kendte til Gültens metoder, trak børnene hen til hende, hvor hun sagde til dem: ”Okay, så din elefant er stor og blå. Men din… Den kan jeg ikke helt vurdere.” Straks begyndte børnene at samle op på, at de havde gang i Gültens trivselsmetoder, og de forstod situationen på en anden måde, og konflikten mellem dem aftog. En mærkbart forvirret vikar med et smil på læben stod ved siden af, da børnene glade gik tilbage til deres leg. Gülten fortsætter: ”Ved at snakke om metoderne før følelserne, kan man snakke mere effektivt om følelserne, når man er klar til det. Selvom bogens metoder er for børn, fungerer den også for voksne.”
Gülten fortæller, at hun har skrevet en masse ting gennem årene, men at StopMob er hendes hidtil største projekt. Da hun for år tilbage mistede stemmen i forbindelse med en knude i stemmebåndet, faldt hun over en konkurrence på en hjemmeside for Reach for Change. Konkurrencen ledte efter idéer til, hvordan man kunne forandre børns hverdag til det mere positive. Hun sendte sin idé StopMob og dens målsætning og formål ind, hvorefter hun efter et par uger blev kontaktet. De ville gerne have hende i konkurrencen. Herfra gik det fremad; StopMob vandt af de 60 ansøgere en andenplads i programmet. På den måde fik hun adgang til at styrke projektets tilblivelse. Det var svært at få til at løbe rundt med fuldtidsarbejde. Hun blev fastsat på at lave det til en bog. Efter nogen tid kom projektet med på en folkeskoles antimobningsstrategi, og der blev tildelt økonomisk støtte til at lave programmet i klasserne på skolen. Dette gav hende selvtillid til at tro på projektet, en selvtillid, der skulle bevares efter at have mødt nogen modgang.
Gülten tror på, at det var vigtigt at forfatte bogen, fordi metoderne kan skabe sindsro i børn. Det vil betyde, de kan gå ud af folkeskolen mere emotionelt selvstændige og med en tro på dem selv og deres sociale færden, hvad der også ville medvirke en reduktion af angst og depression.
”Jeg kæmper for, at trivsel kan blive et fag i skolen. Der er matematik, dansk, engelsk og så videre, men ikke noget, der hedder trivsel. Og det ville jeg ønske. Lige nu har vi det, der hedder klassens time, men det er ufuldstændigt og ikke tilstrækkeligt,” siger Gülten i telefonen med den tydelige selvtillid, hun har fortalt at have fået. Den kognitive vinkel betyder meget for hende siden hun uddannede sig som psykoterapeut, og hun uddyber en af grundtankerne deri: ”Bag enhver tanke er en følelse, bag enhver følelse en adfærd, og bag enhver adfærd en krop. Dette kan gælde både positivt og negativt. Dårlige cirkler giver lavt selvværd, gode cirkler giver højt. Hvis vi havde et fag, der hed StobMob eller bare trivsel, i don’t care, kunne det simpelthen hjælpe med opbygning af det selvværd. Det er jo ting, børnene mange gange godt ved, men vi italesætter det gennem metoderne.”
For Gülten er det en gave at være med til at fremme de tendenser i børn. Ifølge hende selv, har hun nået sit mål, når børnene er blevet mere reflekterende og kan se situationer udefra snarere end at mærke angst og fastlåste tanker. Dét, børnene lærer, er at udvikle sig som dem de er individuelt.
Gülten lægger vægt på, at hvis hun skulle give et råd til andre ildsjæle med betydningsfulde idéer, skulle det være at holde fast i, at det giver mening. Tror man selv på idéen, er den legitim – og man vil møde modstand såvel som medgang. Det er altafgørende at holde fast på sin idé, ligesom Gülten har brugt dansk kultur og humor til sit projekt, selvom det også kan være et sats i forhold til international anerkendelse. Essensen findes i skaberens idé, og StopMobs essens ligger i Gültens egen livsfilosofi.
CVR-nr: 30966694
