Historien om Snepryd

HISTORIEN OM SNEPRYD


En snepryd dukker frem og blomstrer efter sneen er smeltet. Den kommer dig i møde, når den er klar og dét er et møde, som man sent glemmer.


Af Forlaget Snepryd

Publiceret 2.oktober 2020


En snepryd dukker frem og blomstrer efter sneen er smeltet. Den kommer dig i møde, når den er klar og dét er et møde, som man sent glemmer. Blomstens blade krænger sig selv ud og farverne er intense — en snepryd insisterer på at blive set. En snepryd repræsenterer forlagets vision: en vision om at give forfattere med noget særligt på hjerte en udgivelsesplatform.


Det er ærlig litteratur. Det kan være smertefuld litteratur. Det er litteratur, som er anderledes og som giver læseren et unikt indblik i emner, som måske kan være svære at forholde sig til. Som læser vil du kunne mærke hjertet bag ordene, og du vil mærke, at ordene er skrevet ud af nødvendighed. Forlaget Snepryd er drevet af samme nødvendighed og hjerteblod. Forlaget Snepryd udgiver litteratur, som forholder sig til dét at være menneske — litteratur, som insisterer på at blive læst.


Forfatteren

Som forfatter hos Forlaget Snepryd er man en vigtig del af hele udgivelsesprocessen: det er et fælles projekt. Det er et stort arbejde og det kræver engagement. Det giver dog også et indblik i hele skabelsesprocessen. På den måde sikrer vi, at værket får forfatterens fingeraftryk hele vejen igennem — fra det skrevne ord, designet af omslaget og frem til udformningen af presseskriv.


At skrive og udgive en bog er en personlig rejse. Hos Forlaget Snepryd tilbyder vi derfor ingen standardløsninger — alt er skræddersyet og bygget op omkring den enkelte forfatters vision og det enkelte værk.


Vi ser frem til at have dig og dit værk i hænderne.