Når forfattergenet rører på sig

Når forfattergenet rører på sig


Jette Kjær Petersens erfaringer med at skrive og få udgivet sine historier, og om hvordan hun overvandt sin angst for at udleve sin forfatterdrøm.


Af Line Møller Larsen

Publiceret 16.januar 2023


Et kærligt skub

Da Jette var yngre, havde hun aldrig drømt om, at hun en dag ville blive en udgivet forfatter, faktisk så hun overhovedet ikke sig selv, som én der ville beskæftige sig med noget forfatterrelateret ude i fremtiden. I folkeskolen var hun ikke særlig god til hverken at læse eller stave, og det var først, da hun kom op i teenageårene, at hun begyndte at læse bøger for fornøjelsens skyld. Da hun senere kom på handelsskole, begyndte hendes færdigheder i dansk langsomt at forbedre sig, og for første gang var der nogen, som fortalte hende, at hun var god til at skrive. Dette ændrede dog ikke på at Jette stadig ikke så sig selv som forfatter, til trods for at hun af og til skrev små digte for at få styr på sine følelser og tanker.


Først som 27-årig i 2012 begyndte Jettes forfattergen at røre på sig. Dette skete i forbindelse med et drømmemareridt, som hun havde, der var så livagtigt, at det ikke ville slippe hende igen. Der udviklede sig flere og flere idéer omkring denne drøm, og Jette begyndte langsomt at gå og lege med tanken om at skrive dem ned. ”Jeg gik yderligere nogle måneder og tænkte mine ideer igennem, men jeg kunne jo ikke skrive, ikke særlig godt i hvert fald. Men da jeg fortalte ideen til min mor, var hun hurtig til at give mig et kærligt skub og mente, at jeg da sagtens kunne skrive en bog. Så jeg skrev og skrev, lavede en masse om, søgte gode råd om skrivefaget, læste et par bøger om det at skrive og efter fire afslag blev min debut fantasybog, ”Lygtemandens datter”, antaget hos et forlag.”

 

Drømmeinspiration

For Jette kan inspiration komme mange steder fra. Det kan for eksempel være noget hun har set eller hørt, når hun er ude blandt andre mennesker. Det kan være noget hun har læst i bøger, et magasin eller på internettet. Det kan være noget, hun har set på tv eller hørt i nyhederne, men ofte får hun rigtig meget inspiration fra hendes drømme. Hendes idéer kan opstå af ting, hun frygter, ting der ikke er så nemme at løse, eller af noget som hun synes er så underligt, at hun ville kunne transformere det til noget sjovt.


Særligt bliver hun meget inspireret af musik. Den har altid haft en særlig egenskab til at sætte stemninger eller følelser i gang i hende, som hun har fundet ud af at bruge i sin inspirationsproces. ”At lukke øjnene og lade sig drive med af tonerne, mens hjernen forstiller sig alt muligt, er noget af det bedste.”


Som tidligere nævnt opstod inspirationen til Jettes første bog ”Lygtemandens datter” som følge af et drømmemareridt. Jette fortæller, at hun i drømmen så en ånd i en skov. ”Jeg kan ikke helt huske om der var noget med et kraftigt lys og en halskæde, eller om det er noget jeg selv har digtet til senere. Jeg forbandt min ånd fra drømmen til at være en blanding af moselig og lygtemænd for på den måde at skabe mit eget væsen. I handlingen optræder der også engle og hekse.”


Til Jettes bog ”Rød måne” var det ulvedebatten, som mange nok husker, der inspirerede hende. Hun begyndte at tænke over, om ulven egentlig var så farlig, som der blev skabt et indtryk af, og legede med idéen om, hvad der ville ske, hvis der var gået noget andet ind over den danske grænse, der var langt mere farlig og udspekuleret.


Fra fantasi til virkelighed

Jettes skriveproces har gradvist udviklet sig i takt med, at hun blev mere rutineret til at konstruere fortællinger. De første historier hun skrev, var kun ud fra et persongalleri. Dernæst dukkede handlingen løbende op, mens hun skrev. Jettes erfaring med denne skrivestil er, at den ofte resulterer i en del redigering, og man kan ende med at gå i stå i processen, fordi man aldrig helt ved, hvilken slutning man skriver hen imod.


Processen for tilblivelsen af ”Rød måne” og et par andre af Jettes noveller var anderledes, og involverede en del mere planlægning, før hun begyndte at nedskrive selve historien. Jette fortæller, at ”Rød måne” helt klart har været den historie, som hun har lavet flest noter til. Hun startede med et persongalleri, en tidslinje for hvordan historien omtrent skulle udfolde sig, noter med idéer til scener, research af ulvedebatten og hvad hun mente kunne være brugbart fra denne samt undersøgelser af ulve kontra varulve.


Når Jette nu planlægger en historie, har hun gjort det helt klart, hvor hun vil starte den, og hvor den skal slutte, inden hun begynder selve skriveprocessen. Hun skriver altid kronologisk, så hun vil gerne på forhånd vide, hvad hun skriver hen imod, også selvom nogle ting kan ændre sig undervejs i forløbet. ”Alt tekst i midten kommer løbende og det ser jeg som en kreativ proces. Hvis jeg planlægger for meget, synes jeg ikke der er spændende. Jeg researcher også løbende, som jeg støder ind i noget, jeg skal have styr på.”


”Lige for øjeblikket betyder ”Rød måne” mest for mig. Det er den bog jeg har taget længst tid om at skrive, der har været rigtig meget research og ja jeg elsker bare mine to hovedpersoner.”


Overkomme forhindringer

Jette fortæller, at på et tidspunkt var én af hendes helt store drømme at kunne leve af at være forfatter. Desværre må hun nu se det som en hobbybeskæftigelse, da hun lider af fibromyalgi, hvilket resulterer i, at hun hurtigt bliver drænet for energi og får smerter, da hendes nervesystem er ødelagt. Tidligere har hun arbejdet som blomsterbinder, hvilket hun var rigtig glad for, men også hér har hendes lidelse spændt ben for hende, så hun er gået ned i tid og er kun tilkaldevikar op til højtider.


Trods disse forhindringer vil Jette blive ved med at skrive, da det gør hende glad, og giver hende ro til at tøjle sin fantasi, som hun fortæller godt til tider, kan blive lidt forvildet. ”Mange gange trodser jeg mine smerter og skriver, eller læser noget i teksten igennem alligevel, hvis hovedet ikke er for omtåget, så er det bedre at vente. Det værste jeg ved er at sidde stille hele dagen, uden at have noget at beskæftige sig med.”


Tid til fritid

Som Jette selv nævner, så bryder hun sig ikke om at sidde stille hele dagen. Hun lytter rigtig meget til musik, læser eller er kreativ på én eller anden måde. Hun har for eksempel lige flettet en taske ud af teposer med motivet fra ”Rød måne”.


Normalt ville man måske tænke, at læsning ikke var en særlig social aktivitet, men Jette og hendes mand har gjort det til noget de kan gøre sammen. Lige nu, fortæller hun, er de i gang med en læseudfordring, som de håber at deres børn også vil deltage i. Der er 50 punkter hvoraf nogle for eksempel er at man skal læse en grøn bog, en bog skrevet af to personer, en bog udgivet i ens fødselsår osv. Det er en lidt anderledes og sjov måde at vælge sin næste læsning på.


Når Jette læser, er det gerne genrer som fantasy, sci-fi, gys/horror, kærlighed eller somme tider historie eller fagbøger. ”Jeg prøver på at komme lidt bredt rundt. Desuden kan jeg godt lide at forsvinde fra virkeligheden og det kan de lidt mere fantastiske genre som regel hjælpe med.”


Hun holder også af aktiviteter uden for, og i den forbindelse geocacher hun med sin mand. ”Det er skattejagt via gps. Man kommer rundt mange steder i skove, byer osv. og ud til steder, hvor man normalt ikke ville være kommet. Så på den måde oplever vi mange spændende steder her i Danmark, som også giver mig inspiration.”


Angst og succes

Før i tiden led Jette af en del angst. Da det var værst, havde hun rigtig svært ved at komme ud blandt andre mennesker eller i det hele taget at forlade sit hjem. Siden hun udgav sin første bog, besluttede hun, at hun blev nødt til at tage sig sammen, fordi hun gerne ville acceptere de tilbud, hun fik om at fortælle om sin bog eller stille sig op foran et publikum og læse højt fra den. Én af hendes første optrædener var på Bogforum, hvor hun skulle læse højt i 15 minutter. ”15 minutter er faktisk lang tid, når man har angst. Jeg øvede mig rigtig mange gange hjemmefra og gennemførte selv om jeg rystede helt vildt over hele kroppen. Det var en kæmpe succesoplevelse. Jeg kunne jo godt!”


Siden har Jette holdt et par oplæg på messer og på et bibliotek. Hun fortæller, at hun stadig bliver nervøs, men at det slet ikke er på samme måde mere. Hun oplever, at hvis hun føler sig godt forberedt, så skal det hele nok gå.

Jette bliver af og til kontaktet af læsere, og de bedste beskeder, hun modtager, er hvis nogen skriver til hende, at de er vilde med det, hun har skrevet. ”Jeg føler mig altid så ydmyg ved sådan en besked, men kan alligevel ikke lade være med at gå rundt hele dagen med et kæmpe smil på.”


Oftest skriver læsere til hende for at høre om der kommer en fortsættelse til hendes to første bøger, men desværre må hun skuffe disse, da der gik knas i det med dét forlag, så det er ikke muligt for hende at give en dato på, om der vil komme en sidste bog i den serie.


En læseroplevelse der har gjort særligt indtryk på hende var da hun engang fik en besked fra en 13-årig pige, der virkelig elskede hendes bøger og glædede sig til, at hun skulle udgive noget mere. ”Det gjorde stort indtryk på mig, at jeg faktisk havde ramt plet hos en person i bøgernes målgruppe, da det ofte er lidt ældre læsere, der har givet deres mening til kende over for mig.”


Lige nu arbejder Jette på efterfølgeren til ”Rød måne”, og hun håber på, at hun også har nok idéer til at skrive en tredje bog i serie, da hun drømmer om engang at få udgivet en trilogi. Hun fortæller, at hendes notesbøger er fyldt op med idéer, som bare venter på at blive skrevet, og at hun også har flere halvfærdige manuskripter liggende på sin computer. ”Så det er ikke ideer til nye historier, jeg mangler.”

 

Hvis Jette skulle give et godt råd til andre, der drømmer om at skrive en bog en dag, så ville det være, at man bare skal springe ud i det. Man skal ikke gå og gruble for meget over selve håndværket, for det skal nok komme med tiden. Hun mener, at det kan være en god idé at læse nogle bøger om det at skrive og eventuelt starte med mindre tekster som for eksempel en novelle. Hun nævner, at der næsten altid findes én eller flere konkurrencer for noveller, hvis man vil prøve kræfter med sådan én, og en fordel ved det er, at man så får en vurdering af sin tekst. Som regel har forlaget fastlagt et tema, som man kan arbejde ud fra, hvis man ønsker en lidt mere fadt ramme. ”Ellers så bare skriv, skriv, skriv.”

 

Til sidst har Jette et par afsluttende ord: ”Læs det du har lyst til og føl dig ikke forpligtet af hvad andre læser. Det er okay at gå imod strømmen. Husk, at læsning skal være sjovt.”