Publiceret 14.december 2021
For flertallet af danskerne er det problemfrit at stirre på en ny tekst, fordi de nemt genkender ordene, afkoder skriftsproget og omsætter ordlyde til bogstavefølger. Men forestil dig, at du oplever at snuble over ordene, hver gang du skal læse en artikel på nettet, følge med i underteksterne på Netflix, skrive en mail til dine kollegaer, læse højt i skolen eller skrive en besked til dine venner på Messenger. Sådan en følelse sidder mange ordblinde med på daglig basis, fanget og begrænset af sprogets morfologi og syntaks.
Når vi læser, er der tre områder aktive i hjernen: Inferior Frontal Cortex, Temporo-parietal Cortex og Occipito-temporal Cortex (Kjeldgaard, 2021). Inferior Frontal Cortex er området, der er vigtigt for udtalelsen af skrevne ord, Temporo-parietal Cortex er området, som er vigtigt for forståelsen af ordlyde, imens Occipito-temporal Cortex er området, som er centralt for genkendelse af ord. Hos personer med almindelige læsefærdigheder, er der aktivitet i alle tre områder, mens der hos ordblinde er mest aktivitet i området, der er vigtigt for opfattelsen af synsindtryk. Derved kan ordblinde sagtens se ordet, men problemet opstår, når de skal afkode ordets lyde og samle dem til ord.
I Danmark er omtrent syv procent af befolkningen ordblinde, hvilket svarer til omkring 400.000 personer. Ordblindhed, også kaldet dysleksi, findes på mange niveauer, og det er derfor individuelt fra person til person, hvad der volder flest problemer. Nogle former er mere tydelige, imens andre kan være svære at få øje på. Lærer den ordblinde at acceptere sin ordblindhed og være åben og afslappet omkring den, er det nemmere at arbejde målrettet med den.
DR sætter i programserien Vi er ordblinde (2021) fokus på ordblindhed, og hvilke udfordringer voksne ordblinde støder på i hverdagen. Vært på programmet er den anerkendte krimiforfatter Sara Blædel, der selv er ordblind, og som derfor trækker på egne erfaringer. Hendes mission er, at ingen skal skamme sig over deres ordblindhed. I serien følger vi de fire modige danskere Karina, Noah, Frank og Nana, som alle kæmper med ordblindheden til daglig. Ingen af deltagerne har tidligere skildret deres ordblindhed offentligt, fordi de altid har skammet sig over deres handicap, og fordi tonen på de sociale medier er hård i dag. Men trods usikkerhed og dårlig selvtillid tager de i fire måneder imod individuelt tilrettelagt undervisning, og giver sig i kast med forskellige udfordringer for åben skærm. Alt i et forsøg på at gøre op med de fordomme, der er knyttet til ordblindhed.
Der hersker en udbredt misforståelse om, at ordblinde har et lavere intelligensniveau end ikke-ordblinde personer. Ordblinde er ikke mindre intelligente, de har blot en nedsat evne til at forarbejde sproget i form af tale, skrift og lyde. Med den rette hjælp kan ordblinde tage de samme uddannelser som alle andre, de kan varetage forskellige funktioner godt på arbejdsmarkedet og mestre forskellige gøremål i dagligdagen. De fire deltagere i serien formår ved hjælp af de rette strategier og redskaber at rykke sig så meget på de få måneder, at de genvinder troen på dem selv. Vært Sara Blædel er klar over, at hun ikke er god til at stave, men hun er til gengæld god til at fortælle historier, og det udnytter hun. Trods sin ordblindhed er hun blevet en succesfuld forfatter, der har skrevet et hav af bøger. Andre kendte danskere, der er ordblinde, er blandt andet skuespiller Ghita Nørby, komiker Uffe Holm, politiker Karsten Lauritzen samt erhvervsleder og investor i DR-serien Løvens hule, Jan Lehrmann.
I en digitaliseret hverdag, hvor meget af kommunikationen foregår online, konfronteres ordblinde i højere grad med deres læse- og skrivevanskeligheder. Den øgede skriftlige kommunikation på digitale platforme gør, at det er sværere at gemme sig som ordblind. Men den teknologiske udvikling i løbet af 00’erne har imidlertid medført, at ordblinde i dag – til forskel fra tidligere - kan vælge mellem en bred vifte af digitale hjælpemidler, der gør det nemmere for dem at kommunikere i forskellige hverdagslige situationer: i skolen, på arbejdet, i hjemmet, i supermarkedet og så videre. Der findes apps og programmer, som kan hjælpe med blandt andet tale-til-tekst, oplæsning og ordforslag. Men hvilke konkrete valgmuligheder har ordblinde så?
Fra iOS 15.1 på iPhones er det blandt andet muligt at diktere gratis uden brug af andre apps, hvilket giver frihed til at kunne diktere hvor som helst. Dikteringen slås til ved på sin iPhone at trykke på Indstillinger => Generelt => Tastatur => Slå diktering til. Er dikteringen slået til, skal du blot trykke på mikrofonikonet på tasteturet, når du skal skrive en besked, så oversætter smartphonen det, du indtaler, til tekst gennem talegenkendelse. Med tale-til-tekst som digitalt hjælpemiddel kan ordblinde nemt og hurtigt producere tekst, måske endda hurtigere end ikke-ordblinde personer, hvilket kan give dem lysten og få modet til at skrive tilbage.
Udover tale-til-tekst findes der oplæsningsprogrammer, som kan læse kortere digitale tekster eller bøger højt. For at få kortere tekster læst højt, som for eksempel indhold på en hjemmeside eller i en mail, kan du gratis hente og installere Adgang for alle på din PC eller Mac. Programmet er et tilbud fra Digitaliseringsstyrelsen, og det er at finde på hjemmesiden www.adgangforalle.dk. Når du har installeret programmet, markerer du blot det tekststykke, du vil have læst højt, og trykker derefter på afspil-knappen i programmet, så vil stykket blive læst højt for dig. For at få bøger læst højt kan dokumenterede ordblinde eksempelvis oprette sig gratis som brugere hos Nota, et digitalt bibliotek for personer med læsevanskeligheder, og derved frit downloade et hav af lydbøger og lytte til dem. Under afspilningen af en lydbog læser en stemme indholdet højt, og i den forbindelse er det muligt at øge eller sænke stemmens hastighed, så den tilpasses dit behov. Mange bøger i Nota-biblioteket kan vælges som både lyd- og e-bog, hvorved du kan vælge at kombinere de to formater, så du lytter og læser samtidig. Lydbogen er, hvad enten det er i en undervisnings- eller fritidskontekst, et godt alternativ for ordblinde. Dels fordi den kan skabe en læseglæde hos dem, men også fordi den kan gøre den nemmere for dem at påbegynde og gennemføre uddannelsesforløb. Med lydbogens fremkomst er litteraturen ikke længere begrænset til personer med gode læsefærdigheder, men er blevet tilgængelig for alle.
I forbindelse med ordblindeugen i uge 40 har Nota - med afsæt i data fra et elektronisk spørgeskema til deres netværk af undervisere, forældre samt ordblinde - offentliggjort en ny ordblinde- og fordomsrapport (2021). I rapporten undersøger de, hvilke fordomme der i dagens Danmark er mest relateret til ordblindhed sammenlignet med tal fra 2019. Tallene i rapporten viser, at 53% af de adspurgte i 2021 oplever, at ordblindhed forbindes med lavere intelligens, hvilket er et fald på hele 6% siden 2019. Faldet bærer vidne om, at fordommen er godt i gang med at blive nedbrudt. Modsat er der en stigning på 2 % ved fordommen om, at brug af hjælpemidler er snyd. Det er 49 % af de adspurgte i 2021, der har oplevet det som en fordom. Det er et problem, fordi det blandt andet er disse hjælpemidler, der er medvirkende til, at mange unge ordblinde klarer sig igennem uddannelsessystemet og kommer ud på arbejdsmarkedet på lige fod med alle andre.
Dét at nedbryde fordomme kan relateres til det moderne diskursbegreb, som refererer til bestemte måder, vi taler om et givent fænomen på. Gennem italesættelse af ordblindhed på en bestemt måde, eksempelvis at det er forbundet med lav intelligens, skabes der en virkelighed, hvor det forholder sig således (Jørgensen & Phillips, 1999). På den måde bliver sproget et magtredskab, som påvirker vores syn på ordblindhed. Fordommen om lavere intelligens kan altså gradvist nedbrydes, når der af eksempelvis medierne etableres nye diskurser i samfundet - nye måder at tale om ordblindhed på. Når DR med deres programserie og artikler samt Notas årlige fordomsrapport sætter fokus på ordblindhed, er de er med til at påvirke måden, vi opfatter ordblindhed på. Kun ved at italesætte ordblindhed på nye måder kan det normaliseres og gøres til et mindre tabubelagt emne. Ordblinde- og fordomsrapportens resultater giver et fingerpeg om, at der er en masse at arbejde videre med, og Nota vil i den forbindelse fortsætte kampen for at aflive fordomme om ordblindhed.
Bibliografi
Jørgensen, M. W., & Phillips, L. (1999). 1. Det diskursanalytiske felt. I M. W. Jørgensen, & L. Phillips, Diskursanalyse som teori og metode (s. 9-33). Samfundslitteratur/Roskilde Universitetsforlag.
Kjeldgaard, P. (6. oktober 2021). Ordblindhed: Det sker der i hjernen. Hentet fra dr.dk: https://www.dr.dk/viden/webfeature/videnskab-ordblindhed
(september 2021). nota.dk/fordom. Hentet fra Snyder du eller hvad? - en surveybaseret rapport om ordblindhed, fordomme og hjælpemidler: chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/viewer.html?pdfurl=https%3A%2F%2Fnota.dk%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2Ffordomsrapport_final_tilgaengeliggjort_0.pdf&clen=813479&chunk=true
(1. oktober 2021). Ordblinde plages af fordomme - især i skolen. Hentet fra Nota.dk: https://nota.dk/aktuelt/ordblinde-plages-af-fordomme-%E2%80%93-is%C3%A6r-i-skolen
(Opdateret 2021). Tre film man kan blive klogere af. Hentet fra Nota: https://nota.dk/fordom
CVR-nr: 30966694
